Gratis webinar
Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 10.00-11.00
Jeg er leder – skal jeg nu også være psykolog?
Med forfatter, tidl. minister og partner i Videncenter for ADHD & Autisme, Manu Sareen
Jeg er leder – skal jeg nu også være psykolog?
Ledelse i dag er mere komplekst end nogensinde før.
Verden omkring os er præget af krig, inflation og geopolitisk usikkerhed, som stiller øgede krav til forandringsparathed og i perioder decideret kriseledelse. Samtidig er den interne ledelsesopgave blevet langt mere nuanceret.
Arbejdslivet rummer flere generationer, større diversitet – og ikke mindst flere forskellige måder at tænke, arbejde og være i verden på.
Flere medarbejdere har i dag diagnoser som ADHD, autisme, angst eller lignende. Det kan påvirke deres arbejdsliv – og som leder kan det hurtigt rejse spørgsmål som:
Hvor meget skal jeg vide?
Hvad forventes der egentlig af mig?
Hvordan støtter jeg neurodivergente medarbejdere og hvor går grænsen?
Webinar med Manu Sareen
Sammen med Manu Sareen – forfatter, tidligere minister, coach og en af Danmarks mest markante stemmer inden for mental sundhed og neurodiversitet, sætter vi på dette webinar fokus på en stigende udfordring for mange ledere: Hvordan navigerer man i neurodiversitet – uden at skulle være psykolog? Og hvordan ser vi mennesket frem for diagnosen og får udnyttet de neurodivergentes potentiale?
Manus liv tog en ny retning, da han selv fik en ADHD-diagnose. Siden har han arbejdet målrettet med at skabe større forståelse for trivsel og neurodiversitet – både i samfundet og på arbejdspladser. I dag er han partner i Videncenter for ADHD & Autisme.
På webinaret stiller vi skarpt på:
- Hvad er neurodiversitet?
- Hvordan du skaber en åben kultur og et fælles sprog om forskellighed
- Hvorfor det giver værdi at tale om neurodiversitet – og hvordan du gør det i praksis
- Hvad du konkret kan gøre for at støtte neurodivergente medarbejdere
- Hvordan du samtidig tager hensyn til resten af teamet
Når forskellighed bliver en ledelsesopgave
Neurodiversitet dækker over de naturlige forskelle i, hvordan vores hjerner fungerer. Vi tænker, sanser og arbejder forskelligt. Nogle er neurotypiske, mens andre er neurodivergente.
Det anslås, at 15–20 % af befolkningen er neurodivergente. Det betyder, at du med stor sandsynlighed allerede leder én – eller flere med neurodivergens.
Alligevel er det et område, mange ledere er usikre på, hvordan de skal håndtere. Og som vi alt for sjældent taler åbent om.
Vi får besøg af Kristian Thomsen, Revisor assistent hos EY og Cocuura medlem, der vil dele sin egen personlige fortælling om, hvordan han oplever hverdagen med en diagnose på arbejdspladsen. Kristian giver også sit perspektiv på hvordan man skaber en åben dialog, udnytter alle forskelligheder på holdet og bliver en attraktiv arbejdsplads – også for neurodivergente medarbejdere.
Få konkrete råd
På dette webinar får du håndgribelige og konkrete råd og en forståelse for, hvordan du som leder kan navigere i neurodiversitet. Du får ikke en diagnosemanual – men konkrete perspektiver og greb, du kan bruge i din hverdag.
Webinaret afholdes torsdag d. 21. maj kl. 10.00-11.00
Tilmeld dig webinaret
* Når du tilmelder dig webinaret, tilmelder du dig ligeledes vores nyhedsbrev, hvor vi løbende sender inspiration og invitationer til kommende arrangementer. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.