Introduktion til den nye bestyrelse
Vi glæder os til samarbejdet
Hej Charlotte, Johan, Thomas, Martin og Frans,
Vi er super glade for, at alt er landet i løbet af sommeren (og ikke henover weekenden, som jeg får sagt i nedenstående video!), og at vi nu i fællesskab kan tage Cocuura til next level, så vi kan hjælpe endnu flere virksomheder med at øge trivslen, styrke relationerne og skabe en åben og tryg kultur, hvor man tør tale om alt – også det, der er svært.
Vi ser meget frem til samarbejdet i den nye bestyrelse og vil gerne sikre, I alle klædes godt på. Vi er jo digitale, så vi har lavet en lille hilsen til jer og samlet relevante videoer, som I meget gerne må se inden første møde den 7. september.
I nedenstående hilsen forklarer Lena, hvad I har fået adgang til at se. Vi håber, I vil bruge 1 time på at se materiale igennem, så vi alle har samme udgangspunkt og kan tale videre ud fra dette.
Rigtig god fornøjelse.
Kærlig hilsen, Lena & Mads
Pre-boarding videoer
Vores tre korte pre-boarding videoer til nye medarbejdere giver et godt indblik i Cocuura som virksomhed og arbejdsplads. Det er ikke afgørende for at forstå produktet, vi sælger, men det er afgørende for at forstå, hvordan vi gerne vil fremstå, hvad vi er drevet af, og hvorfor vi træffer mange af de valg, vi gør.
Videoerne sendes normalt ud til den nye kollega når, 1: medarbejderen har skrevet under på kontrakten, 2: der er en uge til opstart, og 3: to dage før første dag.
Start med videoen “Velkommen på Cocuura holdet” her nedenfor.
Cocuura On The GO
Har I endnu ikke downloadet Cocuura app'en, kan I nemt gøre det her.
Intro webinar
Vi håber, I vil bruge 45 minutter på at se vores intro webinar, som giver et indblik i de forskellige salgsargumenter, pains & gains, samt et overblik over alt det, medlemskabet giver adgang til. Her kan I også høre, hvilken værdi Peter Haugaard, HR direktør i EY, oplever, samt de spørgsmål, som deltagerne havde efterfølgende.