Talkshow, episode 34
Cocuura & Livets krøllede vej
Med Nick Horup som vært inviterer vi den sidste fredag i måneden to gæster fra erhvervslivet, sportens- eller den sundhedsfaglige verden i studiet.
Vi taler om alt det, der er svært og bringer hverdagens berøringsangst i fokus. Hver dag opstår der nemlig situationer, hvor berøringsangsten sniger sig ind på arbejdspladserne.
I denne episode taler vi om åbenhed om sygdom i familien, når chefen er ‘boomer’, kollegaens skilsmisse og når en medarbejder afbryder for meget.
Vi havde besøg af to spændende gæster.
Tidligere håndboldspiller og nuværende landstræner for det danske kvindelandshold, Jesper Jensen.
Som aktiv opnåede Jesper 120 landskampe for det danske herrelandshold, hvor han bidrog til EM-sejren i 2008. Under hans ledelse har kvindelandsholdet opnået betydelige resultater, herunder EM-sølv i 2022 og VM-bronze i 2023. I januar 2025 annoncerede han sin afgang som landstræner til sommer og sin kommende rolle som cheftræner for den ungarske topklub Ferencvárosi TC.
Stifter og CEO, Jesper Ratza, bedst kendt som grundlæggeren af AUTOproff. Under hans ledelse har virksomheden vundet flere gazellepriser og er vokset til at blive en førende aktør inden for online bilauktioner i Europa. I 2019 blev Jesper Ratza kåret som Årets Ejerleder i Region Sydjylland.
Det var et kritisk tidspunkt i virksomheden udvikling, da direktøren halvandet år efter stiftelsen af AUTOproff fik en hjerneblødning. Erhvervslederen deler nu sine erfaringer set både fra et ledelsesmæssigt og et menneskeligt perspektiv.

Fra hverdagsproblemer til store livskriser
- Mariannes mand har en depression og hun er i tvivl om hun skal dele det på arbejdet.
Kaares chef opfører sig og siger ofte upassende ting.
Christians kollega går igennem er svær skilsmisse.
Jane har en medarbejder der ofte afbryder de andre.
Send dit eksempel
Beskriv situationen og fortæl os, hvad der var svært. Send din mail til help@cocuura.com
Det kræver mod at vise omsorg
Har I også indset, at en god frokostordning ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde medarbejdere? De nye generationer vil involveres, deres job skal give mening, og de vil være en del af et stærkt fællesskab.
En stærk kultur med gode relationer er et godt konkurrenceparameter, men skabes ikke over natten. Men formår I at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til deres leder og kollegaer – og hvor de tør at tale om alt det, der kan være svært, kan I se det på trivslen, sundheden, fællesskabet – og bundlinjen.
Vi vil alle opleve, at livets vej slår krøller. Angst, stress, depression, ulykker, dødsfald, misbrug og alvorlig sygdom kan ramme jeres medarbejdere eller deres kære. Der er ingen, der går fri.
Berøringsangsten sniger sig ind, når uvante og ukomfortable situationer opstår. Måden I håndterer de svære situationer på, betyder noget for medarbejdernes trivsel og sundhed – men det betyder også meget for jer som virksomhed, for jeres ry.
Cocuura hjælper jer med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen.