Talkshow, episode 28
Cocuura & Livets krøllede vej
Med Nick Horup som vært inviterer vi den sidste fredag i måneden to gæster fra erhvervslivet, sportens- eller den sundhedsfaglige verden i studiet.
Vi taler om alt det, der er svært og bringer hverdagens berøringsangst i fokus. Hver dag opstår der nemlig situationer, hvor berørings-angsten sniger sig ind på arbejdspladserne.
I denne episode taler vi om stress, at miste et barn, fyring og trivsel under pres.
Louise Svalastog, direktør i København Håndbold og tidligere professionel håndboldspiller, er fortaler for at tage alle dialoger – også de svære. Som direktør og tidligere håndboldspiller har der fx. ofte været svære samtaler, når en spiller, eller Louise selv, ikke forlænges.
Hør også, hvordan Svalastog oplevede og håndterede ensomheden, da hun i længere tid var ude med en hjernerystelse.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns kommune, Jens-Kristian Lütken, blev borgmester, da hans forgænger måtte trække sig efter en række sager om bl.a. dårligt arbejdsmiljø. Den nye funktion og de mange konflikter gav både borgmesteren en smule berøringsangst, men samtidig også behovet for en åben kultur.
Borgmesteren fortæller bl.a., hvordan han forsøgte at skabe en fortrolighed og en åbenhed blandt sine 2000 medarbejdere.

Fra hverdagsproblemer til store livskriser
- Trines kollega er sygemeldt med stress og er et virkelig dårligt sted. Kan Trine hjælpe ham?
- Signes kollega har mistet sin søn i en ulykke. Hvordan skal Signe og kollegaerne forholde sig?
- Torben er blevet opsagt og er meget vred. Hvordan kommer han igennem sin opsigelsesperiode?
- Claus’ afdeling har travlt, og der er dårlig stemning, men ikke tid til at fokusere på trivslen.
Skal vi drøfte din situation?
Send dit eksempel
Beskriv situationen og fortæl os, hvad der var svært. Send din mail til help@cocuura.com
Det kræver mod at vise omsorg
Har I også indset, at en god frokostordning ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde medarbejdere? De nye generationer vil involveres, deres job skal give mening, og de vil være en del af et stærkt fællesskab.
En stærk kultur med gode relationer er et godt konkurrenceparameter, men skabes ikke over natten. Men formår I at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til deres leder og kollegaer – og hvor de tør at tale om alt det, der kan være svært, kan I se det på trivslen, sundheden, fællesskabet – og bundlinjen.
Vi vil alle opleve, at livets vej slår krøller. Angst, stress, depression, ulykker, dødsfald, misbrug og alvorlig sygdom kan ramme jeres medarbejdere eller deres kære. Der er ingen, der går fri.
Berøringsangsten sniger sig ind, når uvante og ukomfortable situationer opstår. Måden I håndterer de svære situationer på, betyder noget for medarbejdernes trivsel og sundhed – men det betyder også meget for jer som virksomhed, for jeres ry.
Cocuura hjælper jer med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen.