Interview med Mikkel Hansen
Rollemodel i en stærk kultur
Mikkel Hansen var keynote speaker, da vi fredag den 22. august 2025 inviterede vores Cocuura Ambassadors til en fejring af 4 år med stærke relationer og launch af Cocuura 2.0.
Er du nysgerrig og vil vide mere?
I dette interview taler Christian Toft Bro med en af tidernes bedste håndboldspillere om det at være en rollemodel i en stærk kultur. Hør, Hansen åbne op om det ansvar, han føler, de unge generationer på landsholdet, samt den sårbare tid, da Mikkel var sygemeldt med stress.
Se interviewet her under.
Det kræver mod at vise omsorg
Har I også indset, at en god frokostordning ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde medarbejdere? De nye generationer vil involveres, deres job skal give mening, og de vil være en del af et stærkt fællesskab.
En stærk kultur med gode relationer er et godt konkurrenceparameter, men skabes ikke over natten. Men formår I at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til deres leder og kollegaer – og hvor de tør at tale om alt det, der kan være svært, kan I se det på trivslen, sundheden, fællesskabet – og bundlinjen.
Vi vil alle opleve, at livets vej slår krøller. Angst, stress, depression, ulykker, dødsfald, misbrug og alvorlig sygdom kan ramme jeres medarbejdere eller deres kære. Der er ingen, der går fri.
Berøringsangsten sniger sig ind, når uvante og ukomfortable situationer opstår. Måden I håndterer de svære situationer på, betyder noget for medarbejdernes trivsel og sundhed – men det betyder også meget for jer som virksomhed, for jeres ry.
Cocuura hjælper jer med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen.