Talkshow, episode 12

Cocuura & Livets krøllede vej

Med Nick Horup som vært inviterer vi den sidste fredag i måneden to gæster fra erhvervslivet, sportens- eller den sundhedsfaglige verden i studiet.

Vi taler om alt det, der er svært og bringer hverdagens berøringsangst i fokus. Hver dag opstår der nemlig situationer, hvor berøringsangsten sniger sig ind på arbejdspladserne.

I denne episode taler vi om barsel, sorg, forstyrrelser, alvorlig sygdom og skilsmisse.

Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF, tidligere eliteløber og Ph.d. Stipendiat på Copenhagen Business School, fortæller bl.a., hvordan hun i sin sportskarriere lærte, at hun ikke behøvede at svare på dumme spørgsmål fra journalisterne, bare fordi de spurgte.

Partner i Deloitte, Jesper Jørgensen, har med sine mange års erfaring fra erhvervslivet ofte oplevet svære situationer på arbejdspladsen og føler ofte, at han gerne ville have sagt eller spurgt lidt mere.

Du kan bl.a. høre, hvorfor Jørgensen synes, det er en hjælp at sige fra overfor en kollega, som over længere tid har udtrykt stor bitterhed.

LKV_eps.12-min

Fra hverdagsproblemer til store livskriser

I dette program drøfter vi følgende situationer:
 
  • Merete er på barsel, men føler, at kollegaerne meget hurtigt har glemt hende.
  • Anne har mistet sin mand og oplever stor berøringsangst fra medarbejdere og kollegaer.
  • Lars’ “nabo” i kontorfællesskabet kommer hele tiden og snakker med medarbejderne, som føler sig forstyrret.
  • Steens familie er ramt af alvorlig sygdom, men han ønsker ikke at tale om sin situation, hvilket et par kollegaer ikke respekterer.
  • Rikke orker ikke at høre mere om sin kollegas skilsmisse.   

Skal vi drøfte din situation?

 
Har du oplevet berøringsangst på arbejdspladsen? Måske var du usikker på, hvordan du skulle håndtere en given situation? Måske har du følt, at dine kollegaer gik udenom dig, fordi de ikke vidste, hvad de skulle sige?
 
Send os gerne eksempler på store og små udfordringer fra din hverdag, så forsøger vi at få dit eksempel med i et kommende program. Du og din virksomhed vil selvfølgelig være anonyme i talkshowet. 

Send dit eksempel

Beskriv situationen og fortæl os, hvad der var svært. Send din mail til help@cocuura.com

Det kræver mod at vise omsorg

Vi kommer alle til at opleve, at livets vej på et eller andet tidspunkt slår krøller. Angst, depression, stress, alvorlig sygdom, misbrug, ulykker og dødsfald kan ramme alle medarbejdere og deres familier. Det bliver aldrig hverdagskost, men det rammer alle arbejdspladser.

Ofte opstår der ukomfortable situationer og berøringsangsten rammer mange, når livet udfordrer. For hvad siger man lige til en værdsat medarbejder og kollega, når livet er allermest skrøbeligt? Det er svært – men netop dérfor er det vigtigt!

Vi kan lukke øjnene, men problemet forsvinder ikke. Lad os i stedet komme berøringsangsten til livs og sammen åbne op for de menneskelig svære dialoger – også når livets vej slår krøller. 

Cocuura hjælper virksomheder med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen. 

Har du lyst til at få mere inspiration?

Prøv Cocuura gratis i 5 dage inden I beslutter jer

Cocuura & Livets krøllede vej

Krøllet

Hvornår har du sidst oplevet berøringsangst på arbejdspladsen?
I vores talkshow Cocuura & Livets krøllede vej drøfter vores gæster eksempler på hverdagens berøringsangst.

Har du en situation, som vores gæster skal drøfte, modtager vi den meget gerne.

  • Beskriv situationen, hvor du oplevede berøringsangst.
  • Hvad var svært?
  • Hvad ønsker du, at vi skal drøfte?
  • Nævn gerne, hvis du ønsker, at dit og virksomhedens navn er anonymt.

Vi gør dit eksempel anonymt og behandler din information med fortrolighed. Dit og virksomhedens navn nævnes ikke, hvis du ikke ønsker det.

Vi kontakter dig muligvis med uddybende spørgsmål, så vi får rammesat casen helt rigtigt.

Log In

Når du logger ind, kommer du ind til Mit Cocuura, hvor du får overblik over hele vidensuniverset. Indholdet er delt op efter medlemstyperne; leder, kollega og sygdomsramt for at give dig et bedre overblik. Du kan vælge videoer ud fra den profil, der passer bedst til dig eller gå på opdagelse i hele universet.

Book en demo

Er du nysgerrig på, hvordan Cocuura kan styrke relationerne samt øge trivslen og sundheden på jeres arbejdsplads?

Vil du se, hvordan det digitale læringsunivers er bygget op?

Eller har I specifikke behov i netop jeres virksomhed, som vi skal drøfte?

MadsHansen-Cocuura
Book en halv times mødes med Mads, som giver dig en introduktion og drøfter jeres ønsker og behov.

Har I en specifik krise og har akut brug for hjælp, må du endelig kontakte os direkte på telefon 70 20 52 50 eller mail help@cocuura.com