Talkshow, episode 32
Cocuura & Livets krøllede vej
Med Nick Horup som vært inviterer vi den sidste fredag i måneden to gæster fra erhvervslivet, sportens- eller den sundhedsfaglige verden i studiet.
Vi taler om alt det, der er svært og bringer hverdagens berøringsangst i fokus. Hver dag opstår der nemlig situationer, hvor berøringsangsten sniger sig ind på arbejdspladserne.
I denne episode taler vi om barsel, svære konfrontationer på arbejdspladsen og forventninger til medarbejdere.
Vi havde besøg af to spændende gæster.
Den danske OL-sejler Anne-Marie Rindom, der er blandt verdens bedste i sin sport. Hun har vundet adskillige internationale mesterskaber, herunder verdensmesterskaber, europamesterskaber og OL-guld. Anne-Marie har også en bachelor i Idræt og er ved at færdiggøre sin kandidat.
Stifter af Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, og aktiv i dansk politik siden 2001, hvor hun blev valgt ind i Folketinget for partiet Venstre. Inger er særligt kendt for sin direkte og folkelige stil, hvilket har givet hende en stor tilhængerskare, særligt i landdistrikterne, hvor hun har markeret sig som en stemme for de dele af Danmark, der ofte føler sig overset af den politiske elite i København.
Fra hverdagsproblemer til store livskriser
Signes kollega leverer ikke gennemarbejdede opgaver. Hvad kan hun gøre ved det?
Lena er gravid og skal kun holde 3 måneders barsel. Det stiller mange spørgsmålstegn ved. Hvordan skal hun forholde sig til det?
Julianes leder er ofte træt på arbejde. Kan hun sige noget?
Sune er ejerleder og ønsker at medarbejderne går det ekstra skridt. Kan han forvente det?
Send dit eksempel
Beskriv situationen og fortæl os, hvad der var svært. Send din mail til help@cocuura.com
Det kræver mod at vise omsorg
Har I også indset, at en god frokostordning ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde medarbejdere? De nye generationer vil involveres, deres job skal give mening, og de vil være en del af et stærkt fællesskab.
En stærk kultur med gode relationer er et godt konkurrenceparameter, men skabes ikke over natten. Men formår I at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til deres leder og kollegaer – og hvor de tør at tale om alt det, der kan være svært, kan I se det på trivslen, sundheden, fællesskabet – og bundlinjen.
Vi vil alle opleve, at livets vej slår krøller. Angst, stress, depression, ulykker, dødsfald, misbrug og alvorlig sygdom kan ramme jeres medarbejdere eller deres kære. Der er ingen, der går fri.
Berøringsangsten sniger sig ind, når uvante og ukomfortable situationer opstår. Måden I håndterer de svære situationer på, betyder noget for medarbejdernes trivsel og sundhed – men det betyder også meget for jer som virksomhed, for jeres ry.
Cocuura hjælper jer med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen.