Morgenmøde, tirsdag den 3. september 2024
Cocuura & Friends
med fokus på mental trivsel
med fokus på mental trivsel
Kom med til Cocuura & Friends morgenmøde i Vejle tirsdag den 3. september kl. 7.30 – 9.00.
Med Cocuura & Friends ønsker vi at åbne op for de svære dialoger og sammen hjælpe hinanden med at komme berøringsangsten til livs. Denne gang sætter vi fokus på mental trivsel, som påvirker vores arbejdsmiljø – og vice versa.
Mød Jesper Nøddesbo, som har haft en fantastisk håndboldkarriere både i indland og udland. Den tidligere professionelle håndboldspiller har kæmpet med svære følelser og ensomhed, hvilket han har været meget åben omkring.
Nøddesbo er i dag coach og deler til Cocuura & Friends sin historie, samt hvordan han arbejder med sin mentale trivsel, som hele tiden skal plejes.
Tirsdag den 3. september 2024
kl. 7:30-9:00
- Kl. 7.00: Registrering åbner. Kaffe og croissant.
- Kl. 7.30: Velkomst ved Cocuuras to stiftere
- Kl. 8.00: Mental trivsel med Jesper Nøddesbo
- Kl. 8.30: Hverdagens berøringsangst
- Kl. 9.00: Tak for i dag
Det er gratis at deltage, men der opkræves et no-show fee på 300kr ved udeblivelse uden afbud.
Vi ses hos:
Danske Bank
Kirkegade 21
7100 Vejle
Der er 2 timer gratis parkering i Bryggen, som ligger 350m fra banken.
Vil du med til morgenmøde?
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet.
Kontakt os, hvis du vil modtage invitation til kommende arrangementer.
Det kræver mod at vise omsorg
Har I også indset, at en god frokostordning ikke længere er nok til at tiltrække og fastholde medarbejdere? De nye generationer vil involveres, deres job skal give mening, og de vil være en del af et stærkt fællesskab.
En stærk kultur med gode relationer er et godt konkurrenceparameter, men skabes ikke over natten. Men formår I at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tillid til deres leder og kollegaer – og hvor de tør at tale om alt det, der kan være svært, kan I se det på trivslen, sundheden, fællesskabet – og bundlinjen.
Vi vil alle opleve, at livets vej slår krøller. Angst, stress, depression, ulykker, dødsfald, misbrug og alvorlig sygdom kan ramme jeres medarbejdere eller deres kære. Der er ingen, der går fri.
Berøringsangsten sniger sig ind, når uvante og ukomfortable situationer opstår. Måden I håndterer de svære situationer på, betyder noget for medarbejdernes trivsel og sundhed – men det betyder også meget for jer som virksomhed, for jeres ry.
Cocuura hjælper jer med at skabe en åben og ærlig kultur med stærke relationer – til fordel for både trivslen, sundheden og bundlinjen.